I skiftet mod Logistics as a Service er det ikke de simpleste flows, men de mest komplekse B2B-miljøer, der står stærkest. Her er hvorfor.
By: Per Imer, CEO, Homerunner
Contains: 1075 words
Når store teknologiske skift beskrives, bliver B2B ofte placeret som det tunge tog. Det, der først sætter sig i bevægelse, når alt er bevist, reguleret og standardiseret. Det forsigtige marked, hvor beslutninger vejes længe, og hvor forandring helst skal ligne kontinuitet. Men netop i skiftet mod Logistics as a Service sker der noget paradoksalt. Det, der historisk har gjort B2B komplekst, langsomt og svært at automatisere, viser sig nu at være præcis det, der gør B2B til den største vinder. Ikke på trods af kompleksiteten, men på grund af den.
Der findes øjeblikke, hvor verden ikke ændrer sig ved at blive lidt bedre, men ved at blive noget andet. Man opdager det sjældent i det øjeblik, det sker. Man mærker det først, når det, der før kunne holdes sammen af erfaring, vilje og gode systemer, begynder at glide. Når organisationer oplever, at det kræver stadig mere energi at opretholde den samme stabilitet.
Logistik er nået til sådan et punkt.
I mange år har vi udviklet logistik ved at lægge lag på lag. Flere systemer, flere integrationer, flere processer og flere mennesker. Hver gang kompleksiteten voksede, lagde vi endnu et lag ovenpå, og i lang tid virkede det. Flowene blev større, hurtigere og mere effektive. Men det, der er vokset mest, er ikke mængden af varer. Det er mængden af beslutninger.
Hver ordre er i dag et beslutningsrum. Pris, leveringstid, risiko, kundeløfter, undtagelser og konsekvenser, der ofte først viser sig senere i kæden. Logistik er blevet et kognitivt system, hvor værdien ikke længere skabes i bevægelsen alene, men i de beslutninger, der styrer bevægelsen. Alligevel har vi fortsat behandlet logistik, som om det primært var et operationelt problem.
Mange organisationer mærker presset som en stille træthed. Ikke fordi menneskerne ikke er dygtige. Tværtimod. Men fordi de konstant må kompensere. De udfylder hullerne mellem systemer, håndterer undtagelser og afbøder konsekvenser, som først opstår, når verden allerede har ændret sig.
Man ser det i de manuelle rettelser, i specialhåndteringerne og i sætningen: “Det plejer vi at håndtere.” Problemet er, at det, der plejer at virke, ikke virker i en verden, der ændrer sig, mens beslutningen træffes. Når variationen stiger, og konsekvenserne bliver større, bliver erfaring alene en skrøbelig stabilisator.
AI ændrer ikke logistik ved blot at gøre det samme hurtigere. Den ændrer logistik ved at flytte grænsen for, hvad der overhovedet kan bæres. For første gang har vi systemer, der kan holde mange perspektiver åbne på samme tid. Pris, tid, risiko, sandsynlighed og konsekvens vurderes ikke sekventielt, men simultant og kontinuerligt, mens verden bevæger sig. AI vurderer ikke som mennesker gør. Den mener ikke. Den vejer.
Beslutninger flytter sig fra at være reaktive til at blive præventive. Afvigelser opdages, mens de er ved at opstå. Logistik går fra at blive overvåget til at blive orkestreret. Men hvordan AI gør dette, og hvad den overhovedet kan se, afhænger af noget mere grundlæggende end selve modellen.
Det afhænger af arkitekturen.
Der er noget forførende ved lukkede datastrukturer. De lover orden, klarhed og kontrol. Verden reduceres, så systemet kan fungere, og beslutninger bliver hurtige, konsistente og lokalt korrekte. Men hver gang data lukkes inde, lukkes noget andet ude. Det, der sker på tværs af systemer. Det, der først viser sig senere. Det, der ikke passer i et felt, men som alligevel er virkeligt.
Lukkede data reducerer verden, så den kan styres, og i det øjeblik begynder intelligens at ligne effektivitet uden forståelse. Åbne data er ikke kaos. Det er en indrømmelse af, at verden ikke kan reduceres uden tab, og at beslutninger altid har ringvirkninger. Åbne data tvinger systemet til at se helheden og ikke kun hændelsen. Det gør ikke beslutninger perfekte, men det gør dem meningsfulde.
Der er en grund til, at fortællingen om Marvels Ultron figur(*) bliver ved med at dukke op. Ultron bliver skabt af mennesker, der er trætte af at reagere for sent og af at vide, at næste trussel altid kommer hurtigere, end de kan nå at forstå den. Han bliver født af omsorg og ønsket om at beskytte, men han får et mål uden et liv. Han får data uden relationer.
Ultron bliver ikke farlig, fordi han vil noget forkert, men fordi han ser for lidt.
I logistik er Ultron sjældent dramatisk. Han lever i dashboards, regler og automatiske beslutninger, der ser rigtige ud isoleret og forkerte i helheden. Problemet er ikke algoritmen, men udsnittet af virkeligheden, den fik lov til at se.
Hvis vi vil undgå Ultron-effekten i virkelige systemer, kræver det et mellemrum mellem mål og handling, mellem hændelse og konsekvens og mellem effektivitet og forståelse. Her opstår behovet for et middleware-lag og en API-first tilgang, som ikke forsøger at eje data, men at forbinde den. Et sted, hvor hændelser kan flyde frit på tværs af systemer i realtid.
Når dette lag kombineres med realtime data, ændrer noget sig fundamentalt. Data bliver ikke historik, men nærvær. Beslutninger træffes på bevægelsen i nutiden og ikke på gårsdagens snapshots. Det er ikke her, man automatiserer logistik. Det er her, man orkestrerer den.
Det er i dette rum, at Logistics as a Service giver mening. LaaS er ikke software leveret som service, men ansvar leveret gennem åbne sammenhænge. Når man tager ansvar for et outcome og ikke blot et system, kan man ikke optimere lokalt og ignorere resten.
Hos Homerunner arbejder vi allerede med LaaS i komplekse B2B-miljøer, hvor variationen er høj, konsekvenserne store og prisen for blind optimering reel. Vi bygger ikke endnu et system, men forbindelsen mellem systemer.
Logistik er ikke længere blot bevægelse af varer. Det er bevægelse af beslutninger. Og forskellen fremadrettet bliver ikke, hvem der har den smarteste AI, men hvem der har arkitekturen og viljen til at give intelligensen nok verden at se.
LaaS er ikke fremtiden, fordi det er smart. Det er fremtiden, fordi det er nødvendigt.
-------------
(*) Note: Hvem Ultron er (kort fortalt)
Ultron er en superskurk fra Marvel Comics og et af franchisens mest ikoniske eksempler på løbsk kunstig intelligens. Efter at have udviklet sig hurtigt når den frem til, at menneskeheden selv er den største trussel mod fred – og beslutter, at mennesker må kontrolleres eller elimineres.
