Bliv en del af initiativet

Basebox løser samfundsrelevante opgaver

Se detaljer

Se detaljer

Se detaljer

Se detaljer

Se detaljer

Vi har den boks,

der passer til jeres behov

Vælg mellem forskellige boksvarianter

Én boks med mange formål

Med Basebox får du adgang til en multifunktionel boks, der løser en bred vifte af samfundsrelaterede opgaver. Basebox er nemlig ikke en traditionel pakkeboks, som du kender dem fra bybilledet. Du kan også bruge boksen til at aflevere både farligt affald og tekstilaffald.

Men boksen kan endnu mere. Du kan hente grønne poser til madaffald og sorte poser til restaffald, og i boksene, der er placeret i Hou, Kongerslev og Ulsted, kan du desuden låne og aflevere bøger fra Aalborg Bibliotekerne.

Snart vil samtlige bokse desuden tilbyde mulighed for afhentning og aflevering af pakker. De multifunktionelle Baseboxe gør det dermed muligt at ordne flere ærinder på samme sted og tættere på borgernes bopæl.

I alt er der opsat 48 Baseboxe i Aalborg Kommune. Hovedparten er placeret i Aalborg og Nørresundby, tæt på etageboliger – og alle borgere kan frit benytte alle bokse.

Se lokationer

Hvordan gør du, hvis du vil bruge en boks?

For at benytte boksene skal du blot scanne den QR-kode, der sidder på boksens låge. Brug kameraet på din mobiltelefon til at scanne koden. Herefter modtager du en kode via SMS, og efter et par hurtige klik er boksen åben. Du behøver ikke downloade en app for at bruge boksene.

Praktisk, tidsbesparende og CO2-reducerende

Formålet med Baseboxene er at samle flere funktioner ét sted og dermed tilbyde borgerne bedre service. Boksene gør det nemt og bekvemt for borgere i etageejendomme at affaldssortere, samtidig med at servicen styrkes i mindre byer. Fordelen er, at vi samtidig minimerer antallet af kørsler, da indsamling af affald, udlevering af poser og pakkekørsel kombineres og varetages af eksisterende fragtfirmaer, som ofte har ekstra pladskapacitet.

Alle virksomheder og distributører har mulighed for at benytte boksene, så endnu flere services kan samles ét sted.

Kontakt os for mere viden

Indsatsen er en del af EU-projektet Molo Hubs, hvor Aalborg Kommune, Homerunner og Huset Venture samarbejder om de multifunktionelle Baseboxe i Aalborg. Ligeledes tester partnere i Tyskland, Holland, Belgien og Sverige forskellige løsninger inden for bæredygtig mobilitet og logistik.

Projektet er støttet af EU programmet Interreg North Sea og foregår fra 2023 til 2026. Vil du vide mere om projektet eller casen i Aalborg? Kontakt Martin Q. Hansen, Projektleder Aalborg Kommune: martin.hansen@aalborg.dk eller Asbjørn Drechsler, Chief Circular Solutions, Homerunner: ad@homerunner.dk

Læs mere om projektet her.