Denne artikel forklarer, hvorfor fysiologi, HRV og emotionel regulering ikke er bløde begreber, men det biologiske fundament for strategisk beslutningstagning og vedvarende high performance.
Af: Per Imer, CEO, Homerunner Contains: 1047 words
Contains:
I mere end 30 år har jeg arbejdet med performance. Som træner, i sportens verden, i akademiske miljøer, i relationer og i business. Jeg har arbejdet med mennesker med ekstrem intelligens, talent og vilje. Jeg har set dem levere på højeste niveau. Og jeg har set dem miste deres performance under pres.
Ikke fordi de ikke kunne, men fordi deres system kollapsede.
Det tog mig mange år at forstå, at performance ikke starter i strategien. Den starter i fysiologien.
Vi kan tale om planer, strukturer og execution. Vi kan optimere KPI’er og investere i systemer. Men hvis kroppen er i alarm, bliver tænkningen smallere. Når tænkningen bliver smallere, bliver adfærden mere reaktiv. Og når adfærden bliver reaktiv, falder kvaliteten af resultaterne.
Resultater
→ kommer fra adfærd
→ som kommer fra tanker
→ som kommer fra følelser
→ som kommer fra emotionelle signaler
→ som kommer fra fysiologi
Det betyder, at kvaliteten af dine resultater i sidste ende hænger sammen med kvaliteten af din biologiske tilstand. Man kan ikke tænke sig ud af en biologisk tilstand.
Kroppen sender konstant signaler til hjernen gennem pulsvariation, åndedræt, muskelspænding, hormonelle udsving og elektrisk aktivitet. Disse signaler strømmer ind hvert sekund, uanset om vi registrerer dem bevidst eller ej.
Derfor kan man sige, at man er rolig, samtidig med at pulsen er høj, vejrtrækningen overfladisk og nervesystemet i alarmberedskab. Man mærker det måske ikke tydeligt, men det påvirker tænkningen.
Her bliver HRV, heart rate variability, centralt. HRV måler variationen mellem hjerteslag og er en indikator for reguleringsevne. Høj HRV hænger sammen med fleksibilitet, robusthed og adgang til kompleks tænkning. Lav HRV indikerer, at systemet er presset og mindre adaptivt. Det er biologi. Ikke motivation.
Under pres aktiveres overlevelsessystemet. Hjertet ændrer rytme. Stresshormoner frigives. HRV falder. Samtidig reduceres aktiviteten i frontallapperne, hvor planlægning, overblik og nuanceret vurdering finder sted. Det kaldes ofte frontal shutdown.
Det opleves som at gå blank, miste overblik, blive defensiv eller fryse i beslutningsøjeblikket. Man bliver ikke mindre intelligent. Man mister adgang til sin intelligens.
I organisationer med høj kompleksitet er dette ikke en individuel udfordring. Det er en strukturel risiko. Når nøglepersoner mister adgang til deres fulde kognitive kapacitet under pres, falder kvaliteten af beslutningerne netop dér, hvor den burde være højest.
Det emotionelle som strategisk beslutning
Hvis emotioner påvirker tænkning, og tænkning påvirker adfærd, og adfærd påvirker resultater, så er regulering ikke en blød disciplin. Det er en strategisk beslutning.
Kvaliteten af beslutninger afhænger af nervesystemets tilstand. Kvaliteten af relationer afhænger af evnen til at forblive reguleret i uenighed. Kvaliteten af innovation afhænger af, om mennesker tør tænke bredt frem for at beskytte sig selv.
Over tid er forskellen mellem middelmådighed og vedvarende performance ofte et spørgsmål om reguleringsevne.
Selvregulering starter individuelt. Det handler om at kende sine stresssignaler, opdage når man bevæger sig mod shutdown og kunne stabilisere åndedræt og puls. Simpel rytmisk vejrtrækning kan øge HRV og skabe større stabilitet i systemet. Men teknikken er sekundær. Det afgørende er bevidstheden om, at den emotionelle tilstand er en del af strategien.
Mennesker regulerer ikke kun sig selv. De regulerer hinanden.
Et ledelsesrum præget af implicit trussel, uforudsigelighed eller konstant kritik sænker den kollektive HRV. Når det sker, falder den samlede kognitive kapacitet. Innovation reduceres. Modet til at sige det vanskelige forsvinder. Organisationen bliver mere politisk og mindre kreativ.
Psykologisk tryghed er derfor ikke en kulturel luksus. Det er en biologisk forudsætning for high performance. En leder, der kan regulere sig selv, kan stabilisere rummet. En leder, der ikke kan, risikerer at skabe kronisk shutdown i organisationen.
Når det emotionelle ignoreres, bliver møder defensive. Strategier bliver kortsigtede. Talent brænder ud. Konflikter bliver personlige. Problemet starter sjældent med dårlig strategi. Det starter med uregulerede nervesystemer.
Den gode nyhed er, at regulering kan trænes. HRV kan forbedres. Bevidst vejrtrækning kan stabilisere systemet. Men endnu vigtigere er erkendelsen af, at biologisk stabilitet er forudsætningen for strategisk klarhed.
Hvis du vil løfte kvaliteten af dine beslutninger, skal du ikke starte med PowerPoint. Du skal starte med regulering. Hvis du vil bygge teams, der præsterer under pres, skal du ikke starte med flere KPI’er. Du skal starte med psykologisk tryghed. Hvis du vil have strategisk overblik i kompleksitet, må du først skabe fysiologisk stabilitet.
Det emotionelle er ikke modsætningen til det rationelle. Det er fundamentet for det rationelle. Når vi begynder at se selvregulering som en strategisk disciplin, ændrer performance karakter. Den bliver ikke sporadisk. Den bliver stabil.
Og det er dér, vedvarende high performance lever. Hver eneste dag.
